Kategorier
Spørgsmål

Taber man sig mere, når man sveder?

I artiklen her kigger vi nærmere på om det – at svede under træningen – er ensbetydende med et større vægttab. 

Giver det mening at skrue op for radiatorerne og fyre godt op i biopejsen, når du skal hjemmetræne med henblik på at opnå et større vægttab? 

Hvis vi taler på den ultrakorte bane, så er svaret ja, mens svaret er nej, hvis vi kigger på den lange bane.

Lad os uddybe det… 

Sagen er den, at når du sveder, så taber din krop væske, og da denne væske ikke er vægtløs, vil du tabe dig af at svede. 

Væskebalancen vil dog efter noget tid genoperettes, og derfor er vægttabet – forårsaget af at svede – kun kortvarigt.

Det er nemlig en myte, at man skulle forbrænde flere kalorier, desto mere man sveder. 

Hvis du ønsker at tabe dig, skal det – at svede – derfor ikke være et mål i sig selv. 

Et mål bør i stedet være, at du bevæger dig mindst en halv time dagligt. 

Hvilke typer træning egner sig godt til vægttab?

Hvis du ønsker at tabe dig, så er det centrale, at du forbrænder flere kalorier, end du indtager.

Vi mennesker forbrænder kalorier hele tiden – også når vi sover og hviler, men der er ingen tvivl om, at vi forbrænder flere kalorier, når vi er aktive sammenlignet med, når vi er inaktive.

Man plejer at sige, at en kombination af styrke- og cardiotræning er at foretrække hos dem, der ønsker at tabe sig.

Med det sagt er det dog mindst lige så vigtigt, at du fokuserer på din kost. 

Hvis du hver dag fylder gabet med slik og søde sager, nytter det desværre ikke særligt meget med en times styrke- og cadiotræning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *