Kategorier
Sport

3 gode grunde til at blive frivillig træner

Overvejer du at blive frivillig træner i din lokale idrætsklub? Så er artiklen her formentlig det sidste skub, du har brug for, for endegyldigt at tage beslutningen. I artiklen har vi nemlig samlet de 3 bedste grunde til at blive frivillig træner i en idrætsklub.

De frivillige træner i de danske idrætsforeninger er nogle af de sejeste mennesker, der findes! 

Disse mennesker bruger nemlig en masse tid på at inspirere og dygtiggøre særligt vores unge mennesker i en eller flere sportsgrene. 

Derudover er det værd at nævne, at nogle frivillige trænere giver så meget af sig selv og lukker de unge så meget ind, at disse frivillige trænere ender med at bliver fortrolige skikkelser for unge mennesker, der har det lidt svært, hvilket kan gøre en kæmpe forskel på den lange bane for de unge mennesker.

Hvis du overvejer at blive frivillig træner i din lokale idrætsforening, så kæmpe anerkendelse herfra! 

Det er så fedt, at du gider at investere tid og energi i at styrke et sammenhold og en række menneskers sportslige kvaliteter.

Som du stensikkert kan fornemme, er vi i den grad for frivilligt arbejde i de lokale idrætsforeninger, og herunder følger de – i vores øjne – 3 bedste grunde til, at du skal blive frivillig træner, hvis du overvejer dette.

1) Du gør en forskel

Vi har allerede været inde på dette felt – nemlig at du som frivillig træner kommer til at gøre en forskel for de mennesker, du arbejder med. 

Det kan dels være på det sportslige plan, men i den grad også på det personlige.

2) Gode trænere styrker eliten 

Enhver sportsmand eller -kvinde, der når eliteniveauet har på et tidspunkt dyrket sin sport på hyggeplan i den lokale idrætsforening. 

Sommetider rammer enorme talenter de små idrætsforeninger, og når dette sker, er det vigtigt med dygtige trænere, der kan hjælpe talenterne med at udfolde sig og vejlede om dem, hvilken vej de bør gå for at nå toppen.

3) Du bliver del af et sammenhold

Som frivillig træner vil du som regel stå i spidsen for en gruppe med et stærkt sammenhold, og du vil uundgåeligt blive indlemmet i dette sammenhold ganske hurtigt.

Det er altid fedt at føle sig som en del af noget, og den mulighed får du til fulde som frivillig træner i en lokal idrætsforening.

Regler for frivilligt arbejde

Vær opmærksom på, at der kan gælde særlige regler for dig i forhold til potentiel varetagelse af frivilligt arbejde, hvis du modtager offentlige ydelser. 

Hvordan reglerne helt præcist er strikket sammen på dette område, kan du læse her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *