Kategorier
Spørgsmål

Hvor lang er en Ironman?

Ironmanen er inden for triatlon-genren kendt som kongedistancen, og via artiklen her kan du blive klogere på, hvor lang en Ironman er, og hvor lang tid man har til at gennemføre en sådan.

For at gennemføre en Ironman skal man svømme 3.862 meter, cykle 180,24 km og løbe 42,195 km, altså hvad der svarer til et maraton.

Til ovenstående har man 15 timer og 45 minutter. Der er dog en række deltidsgrænser for både cykling- og svømmedelen, man skal være opmærksom på.

Disse lyder således:

  • Svømningen skal være afsluttet senest to timer og 20 minutter efter løbsstart
  • Cyklingen skal afsluttes senest ti timer og 30 minutter efter løbsstart.

Hvor stammer navnet fra?

Ironman-udtrykket stammer fra en konkurrence afholdt på Hawaii i 1978, og netop Hawaii er central i flere sammenhænge, når snakken falder på Ironman-disciplinen.

Det er nemlig også på Hawaii, at verdensmesterskabet i Ironman hvert efterår afholdes.

World Triathlon Corporation har rettighederne

World Triathlon Corporation har rettighederne til navnet Ironman, hvorfor begrebet officielt kun benyttes til stævner, som de arrangerer.

Hvem har den bedste tid?

I skrivende stund er det den tyske triatlet Jon Frodeno, der er indehaver af den bedste Ironman-tid.

Rekorden blev sat i 2019 og lyder på syv timer, 51 minutter og 13 sekunder, hvilket vil sige, at Jon kun brugte cirka halvdelen af den tid, som han reelt havde til at gennemføre sin Ironman. Meget, meget flot.

Tak til horoskoper.net

Ovenstående artikel er kreeret i samarbejde med de sportsinteresserede folk hos horoskoper.net. Vi takker mange gange for hjælpen med artiklen. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *