Mangler du motivation til hjemmetræning? Træningsapps er svaret! Vi præsenterer i artiklen her tre af de bedste apps, der kan hjælpe dig med at komme i dit livs form, uanset om du er nybegynder eller erfaren.
Hvis du gerne vil i form, behøver du hverken finde løbeskoene frem eller at melde dig ind i et fitnesscenter. Med et par strukturerede hjemmetræningspas hver uge vil du nemlig sagtens kunne nå dine mål, og dette gælder, uanset om du ønsker at komme i bedre form eller at blive stærkere.
Vil du i gang med at hjemmetræne, findes der en masse apps, der kan gøre din træning sjovere og mere udbytterig, og i det følgende præsenterer vi i den henseende vores favoritter.
Caliber: Din allround træningsmakker
Caliber er den ultimative træningsapp, der tilbyder en bred vifte af træningsøvelser. Uanset om du træner udendørs, i fitnesscenteret eller derhjemme, har Caliber noget for dig. Derudover er det et kæmpe plus, at appen er 100% reklamefri og ganske gratis.
I Caliber finder du et væld af træningsøvelser, der kan hjælpe dig med at nå dine træningsmål.
Appen er både yderst populær blandt nybegyndere og erfarne.
Yoga Studio: Din yoga-partner
Vil du gerne i gang med at træne yoga derhjemme, findes der ikke nogen bedre digital indpisker og træningsmakker end Yoga Studio.
Denne app henvender sig til både begyndere og erfarne yogaudøvere og tilbyder en brugervenlig oplevelse med instruktionsvideoer, der guider dig gennem de mange forskellige øvelser, du kan finde i appen.
7 Minute Workout: Effektiv træning på kun 7 minutter
Hvis du har en travl hverdag, har du måske svært ved at afsætte en time dagligt til hjemmetræning. Heldigvis behøver du heller ikke afsætte så meget tid for at opnå fornuftige resultater.
Syv minutter kan nemlig være nok!
Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående omkring en travl hverdag, er 7 Minute Workout appen den perfekte løsning for dig.
Appen indeholder et omfattende bibliotek af træningsøvelser og sammensætter daglige træningsprogrammer, der kun tager syv minutter. Det lyder måske ikke af lang tid, men de forskellige træningsprogrammer sikrer altså ret vilde resultater, hvis du får trænet regelmæssigt.
Kilde: Mobiloraklet.dk.